Lige siden jeg gik i de små klasser har jeg VIDST, at når jeg blev stor, skulle jeg bo på en gård med min bedste veninde Lotte, en hel masse fælles hunde og nogle kæmpe rutsjebaner oppe i træerne. Nogle drømme visner eller ændrer sig. Lotte og jeg er stadig bedste venner, men ingen af os har behov for rutsjebaner i træer eller for at bo i kvindekollektiv. Til gengæld har vi begge to fået hund efter at en ret identisk pakke bestående af mand, hus og tre børn var på plads. Alt sammen nogenlunde samtidig. Og det er lige så dejligt og berigende som jeg altid har tænkt. Så hvis du ikke kan lide hunde, skal du IKKE læse med her! Jo, det skal du forresten…

Man regner med at der er omkring 550.000 hunde i Danmark (læs mere hundestatistik HER). Den dejligste af de 550.000 hedder Sonja og er sjovt nok min. Som bekendt, er det en næsten sand hypotese at hundeejere kommer til at ligne deres hunde med tiden. Jeg valgte derfor en stor blondine, altså en golden retriever, som også er den tredje mest populære hund i DK. For, tænkte jeg forudseende, så er der ikke så langt når jeg skal transformeres.

Jeg er selvfølgelig også vokset op med en golden retriever, Sandy Madsen, som jeg fik da jeg var 9 år. Og siden jeg flyttede hjemmefra, især de gange jeg havde kærestesorger, har jeg savnet at få min egen. Særligt de sidste par år har jeg været skruk. Men endelig i August 2015 hentede vi den smukkeste lille blondine hos Tina i Smørum, som var super god og bl.a. personlighedstestede samtlige hvalpe i kuldet for at parre dem bedst muligt med de familier der stod klar til at modtage. Sonja er perfect match til sådan en første gangs hundefamilie som vores.

Nu har jeg jo 3 børn så jeg ved hvad jeg taler om. Og jeg kan skrive under på at det nærmest er lige så hårdt og bekymrende at få sin første hundehvalp som at få sit første barn. Den eneste forskel er, at det går temmelig meget hurtigere at få hunden renlig og up and running – den kan sove igennem på en uge, den bliver renlig på et par måneder og så er det ligesom det. Den orale fase varer så nærmest hele livet for en hund – men man kan også være heldig, at den ikke går og putter alting i munden. Det er man nok bare ikke.

FIRE Fordele ved at have hund

  1. Den affektion og uforbeholdne love en hund kan give. Særligt når ens børn tillader sig at vokse og blive selvstændige og have mindre behov for deres mor. Så er det godt med en 4-benet unge, der stadig logrer så hele kroppen går i egen-svingninger, bare fordi du kommer hjem, eller fordi du kommer tilbage efter at have været ude med skrald. Ligesom dine børn gjorde da du hentede dem i børnehaven.. altså indtil den dag de sagde ’hvorfor kommer du allerede’. Så er det tid til at få hund. Også hvis børnene skal have glæde af hunden mens de vokser op – og får deres egne kærestesorger.
  2. Det sociale. Med en hund i en snor kan man snakke med ALLE – særligt dem der også har en hund med sig selvfølgelig, men stadig ALLE slags mennesker. Og hvis du er single, burde du virkelig overveje hvor mange dates en rigtig nuttet hund kan give dig ift. tinder og andre virtuelle dating systemer! Igen er det fuldstændig ligesom med børn og deres institutions venner. Man kender Viola og Violas mor, der i lang tid bare går under navnet ’Violas mor’ – ligesom man snakker ovre i Parken med Leos mor men ikke aner hvad hun hedder – og man kan overhovedet ikke kende hende hvis man en eftermiddag ser hende gå over gaden uden hund, altså Leo – selvom man har stået om morgenen og fortalt åbent om sin menstruationscyklus. Men med tiden lærer man også udvalgte hundes menneskers navne. Nu kender jeg feks. navnene på både Odas far og Leos mor og på Sputniks og Billes mødre og selv Billes hundesitters navn! Det er nogle søde mennesker – som jeg ikke ville have lært at kende, hvis jeg ikke havde fået Sonja! (FOTO: Sonja og veninden Vega på Ricco’s kaffebar, der har lækre hundegodbidder)
  3. At kende moden indenfor hundenavne. På Vesterbro er vi nu bevæget os over i at bruge de mindre heldige bedsteforældrenavne – altså dem man åbenbart ikke har villet give sine børn. Udover Sonjas BFFs Oda og Leo, møder vi feks. både Gudrun, Solvej, Jørgen, Flemming og Arne! ’Hop ned Jørgen, IKKE humpe Arne’ – hører man derfor i Enghaveparken! … hahaha… Men faktisk tror jeg at den næste hundenavne-trend bliver de gode klassikere som King, Trofast og Fido. Det er der INGEN der hedder i dag. På Vesterbro ihvertfald. (FOTO: Sonja har en sutte-fetisch)
  4. De mange gode lange gåture. Jeg elskede også de mange lange ture jeg gik med barnevognen, de tre gange der har været en baby i den altså. Men det er ikke noget jeg særlig ofte har været ude på uden baby… eller hund. Og jeg NYDER det nu. Uanset vejr faktisk. I flyverdragt og kæmpe støvler i koldt vejr og i noget andet der gerne må blive mudret til om sommeren. Uanset hvor pms sur jeg evt måtte være, eller hvor mange gange jeg har kaldt Mic en spade inden turen – så er jeg altid glad igen når jeg kommer hjem.

I love Sonja, og alt det hun giver og bringer med sig – inklusive tyndskid, mudder i stuen og lugt af våd hund! Når Sonja er glad, er jeg glad – derfor får sne og vand og mudderhuller også helt ny værdi. Akkurat som med børn…

PS. Hvis du søger på #sonjaspam på Instagram, får du foreløbig 145 billeder fra Sonjas første knap to leveår…