Her hele to uger inde i vores roadtrip, er vi om muligt endnu mere vilde med det… at være ’roadtrippin i the US of A’. Hvor vi den første uge, udelukkende bevægede os rundt i Florida, har vi nu været gennem 5 stater mere. Fra Florida til Atlanta i Georgia, gennem staten ’sweet home’ Alabama til Memphis i Tennessee, og til ære for Silje der endelig skulle have sin gips af, et smut tilbage til the sunshine state Flordia for lidt luksusbadning i Pensacola tæt på grænsen til Louisiana, og endelig derfra videre til New Orleans og derfra til Houston i Texas hvorfra jeg har skrevet denne blogpost.

Det er bl.a. her det kaldes ’The deep south’ – et udtryk vi først rigtig forstår nu, hvor vi har kørt i de mest vandede sumpede områder, på timelange broer mellem Florida og Louisiana, og det samme fra New Orleans, Lousiana til Houston i flade flade Texas.

At roadtrippe

Inden turen havde børnene faktisk frygtet at skulle køre så meget som vi deres ignorante forældre havde planlagt vi skulle, nogle gange 3 timer, andre gange op til 6-8 timer og selvfølgelig nogle gange slet ikke. De havde så nok tænkt scenariet siddende i vores mikroskopiske københavner bil, en KIA ceed hvor den store, Oskar næsten ikke kan være på bagsædet med sinde skuldre. I hvert fald havde de ikke tænkt i noget a la det scenarie som er tilfældet herovre.

iProdukter og Uno og Elvis bag i Dodgen

Her kører vi i en kæmpe 7-seater Dodge med to rækker bagsæder hvor man kan skifte plads mens vi kører og hvor der er klimaanlæg og gode højtalere så vi kan råbe-synge med på Elvis på repeat (jep, efter besøget på Graceland nemlig) – og smutte indenom diverse drive-through kæder, drive-through Starbucks, drive-through farmacy, diverse drive-through fastfood selfølgelig og helt specielt i Texas, drive-through Magheritas – hvilket er lidt weird eftersom man selvfølgelig ikke må ’Drink and Drive’ og konstant bliver mindet om det på digitale billbords på motorvejene. ’Drink – Drive – Go to jail’ lyder det helt nøjagtige slogan.

Nåmen nu er det blevet sådan, at når vi har været et sted i et par dage, glæder vi os til at rykke videre – og til alt det vi kan foretage os i bilen imens, som udover Elvis og alt det andet oplagte, også inkluderer at spille Uno og planlægge de næste stays.

ATLANTA, GEORGIA

smukke vandmænd

Vi kom sent til Atalanta og havde kun en enkelt nat på Sheraton, hvor vi ordrede store pizzaer, der viste sig at være Americxan size store så vi kun kunne spise en slide hver. Pizzawaste! Næste morgen efter en lækker morgenmad på Corner Bakery downtown, besøgte vi først Georgia Aquarium og derefter World of Coca Cola lige overfor – inden vi kørte direkte videre mod Memphis.

pingvin peak-boble

Jeg har set mange akvarier og oplevet Seaworld i både San Diego og Orlando, men Georgia Aquarium var det mest interessante og imponerende af alle. Ikke kun fordi de har verdens største akvarium, med to hvidehajer der nærmest svæver over én når man går i gangene under bassinet (man kan så diskutere hvor fedt hajerne synes det er), men også de andre områder i akvariet er super interessante og spækkede med overraskelser. F.eks. kan man stikke hovedet op i en glasboble blandt pingvinerne, og selv de oplyste væg-bassiner med helt almindelige vandmænd var betagende at se på. Og så var der selvfølgelig også et fantastisk delfin-show (min næste profession MÅ være som delfintræner!). Mere vil jeg ikke fortælle her, men bare give den varmeste anbefaling.

MEMPHIS, TENNESSEE

Villads er ‘walking in Memphis’

Vi havde to overnatninger i Memphis, som i øvrigt viste sig at være en super hyggelig storby med gamle og nye, høje og lave huse i én stor blanding, foruden den ikoniske Beal street hvor der flyder med blues og rock’n’roll ud fra diverse spillesteder. Jeg prøvede at abstrahere fra det lidt rodede lydbillede og hårtørrer-agtige varmen midt på dagen og fandt en stor finhed i de mange neon-skilte og husfacader og Elvis billeder – så koncentreret amerikansk som det kan blive!

Vores formål med den 2×700 km afstikker til Memphis var selvfølgelig at besøge Elvis Presleys Graceland. Vi hørte Elvis hele vejen fra Atlanta i Georgia, gennem staten Alabama, til Memphis i Tennessee, og det lykkedes faktisk at få børnene til at falde for særligt ’A little less conversation…’ som de efter besøget synger på bagsædet helt af sig selv. Von Trapp family på amerikansk, og ufrivilligt flerstemmigt.

The Jungle room Graceland

Graceland var en fuldstændig fantastisk oplevelse. Lige så på alle måder stort som det var dyrt! Men pyt pyt (her ovre siger man IKKE fuck fuck). Særligt turen rundt indenfor i selve Graceland, den ranch Elvis købte som 22 årig for ca 100.000 Dollars. Fantastisk så meget info man fik undervejs, og så livagtigt det hele fremstod, med billeder på væggene af Elvis og familien og alle de små anekdoter man fik med via den iPad hver enkelt besøgende fik med sig. Den luksuriøse 60’er indretning overalt, med spejle i loftet nogle steder, eller tykt grønt gulvtæppe på både gulve og lufter i ’The jungle room’ hvor der også var et kunstigt vandfald på langvæggen. Det yderst brunt-og-orange køkken og en masse bemærkelsesværdige detaljer overalt.

Elvis merchandize

Ligesom os voksne, var alle tre børn fuldstændig betagede og syntes det var meget luksus-agtigt det hele! Resten af turen foregik i den kæmpe museums del hvor man kunne se alle Elvis ’the fashion king’s mange kostumer, noget om kunstnere der er blevet inspireret af ham (Justin Timberlake f.eks), en masse om de halvandet år han var i hæren og bl.a. udstationeret i Tyskland. Og i alle områder, lige på nær ved et besøg i Elvis 2 luksuriøse fly, kunne man købe utallige forskellige slags merchandise, fra Elvis rødblomstrede skjorte i ’Blue Hawai’ style, til diverse ting med Elvis firma logo ’TBC’; Taking Care of Business (som jeg faldt pladask for og købte til at stryge på en jakke, fordi det lyder for sejt!)

luksus dinner på ‘Flight’

Oveni at være en overraskende dejlig by, fandt vi usandsynligvis også verdens bedste restaurant i Memphis. Vi er ikke en voldsomt kulinarisk-interesseret familie, men forstår at nyde når noget er godt. Og denne her ’Flight’ Restaurant og vinbar, hvor man får alt serveret i ’Flights’ dvs. portioner sammensat af 3 forskellige – enten 3 småretter med fisk, 3 med andet kød, eller 3 små glas hvidvin af en type eller 3 glas rødvin – var simpelthen fantastisk. Vi smagte alt hinanden fik og nåede på den måde næsten hele menukortet igennem. Og Wauw! Selvfølgelig tog vi også dessert – men kunne slet ikke spise os gennem hvad vi bestilte og tænker alle 5 tilbage på de fantastiske kugler is og stykker af kage som vi levnede den aften.

Det er sjældent jeg ligefrem anbefaler en restaurant, men denne her vil jeg vove at påstå er et helt besøg til Memphis værd! Og så kan man jo lige tage til Graceland når man alligevel er der. I øvrigt spiste vi også både aftensmad og brunch på The Majestic Grille på samme hyggelige gade med sporvognsspor, ikke langt fra Flight, og den var bestemt også et besøg værd og super hyggeligt indrettet med kæmpe højt til loftet og gamle sort-hvid film skudt op højt på en endevæg over baren.

PENSACOLA, FLORIDA

stranden set fra Pensacola Pier

Efter denne tur op i landet, smuttede vi lige den lange tur tilbage til det nord-vestligste af Florida igen. Som allerede nævnt, var det mest til ære for Silje der skulle have den gips af sin venstre arm som hun havde fået på 3 uger forinden til sæsonens sidste basketballtræning, og som forhindrede hende i at gå amok i bølgerne på alle de andre lækre strande i Florida. Heldigvis var Pensacola endnu et ferieparadis med hvid bred sandstrand og lækkert varmt turkist vand. Vi boede endda ekstra skønt på Hampton Inn Penscola, med altan direkte ud til hele herligheden, og kunne foruden strand og hotel pools, se derfra ud på den lange Pensacola beach Pier hvor folk stod og fiskede eller gik tur. Anyway, Silje var lykkelig og fri delfin i vandet igen – og der var bag-selv vafler til morgenmad.

forfulgt af krabber

I øvrigt oplevede jeg i Pensacola at gå igennem min måske største fobi; at stå i vandet og pludselig blive nevet hårdt i foden af en krabbe… det blødte og gjorde ondt, men det var INTET i forhold til den adadadadadadad fornemmelse jeg oplevede i HELE kroppen… jeg SKREG op og HOPPEDE ind på stranden, samtidig med at jeg græd af grin over hvor komisk situationen var… havde på den måde næsten en ’ud-af-kroppen-fornemmelse’. Måske grinede jeg også lidt af lettelse fordi jeg faktisk nok ville overleve det, som én der lige har taget sig sammen til et bungy-jump. ’I DID IT!’. Jeg synes krabber er noget af det klammeste og kan få kuldegysninger af at se dem bevæge sig sidelæns, hurtigt og uforudsigeligt… Resten af turen følte jeg mig lettere forfulgt af krabber på husfacader, badebolde og diverse interiør…

4th of july outfit

De to-tre dage gik hurtigt, og efter lidt morgenbadning den sidste dag, kørte vi videre i middagsheden mod New Orleans. Det var blevet den 4th of July, og langt de fleste amerikanske hotelgæster var klædt i det amerikanske flag – mere eller mindre gennemført, i stars and stripes bikini, badebukser, bandana, solbriller, you name it… der var endda én der i dagens anledning havde farvet håret blåt.

NEW ORLEANS, LOUISISANA

Ace hotel, Josephine Estelle restauranten

New Orleans har stået på min bucketlist så længe jeg kan huske, og jeg havde glædet mig længe til at opleve den på selve 4th of July. Både byen og Ace hotel, som jeg havde booket for over et halvt år siden, levede nemt op til mine tårnhøje forventninger.

Vi oplevede 4th of July fyrværkeri showet kl 21 nede fra Woldenberg Park, der kører langs Mississippi river ved French Quarter. Først spiste vi sushi- og pommes frites- take away på græsset ved floden, og så på alle de udklædte og ikke-ligeså-udklædte mennesker der hang ud samme sted. Selve fyrværkeri showet var fantastisk! Folk hujede og klappede og så er det bare lidt (altså meget) federe at opleve skudt af over Mississippi river, lidt efter solnedgang en sommeraften når det er næsten 30 grader, frem for i alle luftlag og alle retninger på Vesterbro i KBH, efter midnat et sted omkring frysepunktet nytårsaften…

French quarter

New Orleans er bare noget for sig. Gaderne, husene og facaderne i French Quarter, det leben der er (hvis man lige ser bort fra Burbonstreet – drikkegaden med turister, som man bare bør gå udenom, særligt der hvor der står at noget er autentisk), butikkerne, gallerierne, caféerne, restauranterne… alle de mange store flotte altaner med hængeplanter og halskæder kastet rundt som pynt. Vi så ikke så meget jazz i gaderne som jeg havde forventet, eller voodoo, men det var trods alt også dagen efter 4th of July vi gik mest rundt. Anyway, New Orleans skal bare opleves. Og genopleves! Jeg vil af sted igen, og bo på samme hotel.

Tagterrassen med pool og poolbar

Men jeg har jo ikke engang fortalt om Ace hotel endnu! Turens hidtil skønneste (synes jeg). Helt igennem lækkert indrettet i gammel rustik koloni stil, med mørkt træ og højt til loftet. Den fineste restaurant og bar, ’Josephine Estelle’ og en anden hyggelig ’living room bar’ i modsatte side. Selv badeværelset på vores store højloftede værelse var smukt indrettet med mørke vægge, mørk armatur og håndlavet sæbe i en lille snor ved spejlet. Men det absolut lækreste var alligvel tagterrassen med pool, poolbar (og hjemmegrillede burgers fra om eftermiddagen) og ligge-sidde områder lavet smagfuldt i træ og fyldt med planter, og som prikken over i’et, udsigten til New Orleans semi-høje skyline hele vejen rundt. Jeg kunne godt bruge en uge der alene med min bog en nogle af deres pink mojitos…

FRIENDSWOOD, HOUSTON, TEXAS

Vennernes kæmpe hus i Friendswood

I Texas var vi så heldige at bo hos en af mine rusvejleder-venner fra ingeniørstudiet, hans danske kone og fire børn, i deres imponerende og super komfortable 6-bedroom house (hedder det når der er 6 værelser der hver har eget badeværelse og walk-in closet) i Friendswood, en mindre by et kvarters kørsel fra Houston og Spacecenter Houston. Det var en kæmpe fornøjelse og sjovt at opleve et rigtigt amerikansk hjem, beboet med danske voksne der kunne se det hele lidt fra begge vinkler og fortælle sjove historier fra USA med danske øjne. F.eks. historien om at de ved byggeriet af huset, blev lovet aftenskygge på terrassen – hvor man i DK jo går efter aftensol, ligesom at de blev forsikret at 90% af varmen fra brandeovnen heldigvis forsvandt gennem skorstenen – igen omvendte løfter af hvad man ville ønske i DK, men fuldt forståeligt når man har stået i den fugtige heldagsvarme i Texas.

Texas big sky sunset

Men vi var VILDE med huset og poolen og de dansk-amerikanske venner. Vilde med Houston og Space Center Houston, der bestemt er et besøg værd for alle aldre. Og vi var vilde med at køre i flade Texas med den store åbne himmel, sikke mange skyformationer vi så – og en smuk smuk solnedgang.

 

* * * * *

 

Når jeg skriver næste gang (prøver jeg at gøre det lidt kortere) er det fra turen langs den ikoniske ’Route 66’ fra Oklahoma City og ind i nogle endnu ubestemte nationalparker. Der er nok at vælge imellem, og selvfølgelig bliver en af dem vi besøger Grand Canyon. Stay tuned.