Hov… pludselig er næsten alle vores 5 uger gået og vi er for længst nået tværs over USA til vestkysten – og et godt stykke op ad den faktisk. Fra LA til SF. Alt sammen uden at jeg har fået skrevet ret meget andet end nogle korte men hyper begejstrede facebook opdateringer på min private profil – der har til gengæld været tavst på min blog.

Det lyder lidt som dårlig samvittighed det her. Og dem der lytter efter, hører rigtigt – for der er lidt af den! Men jeg stopper lige mig selv, for det skal der ikke være! Så lad mig lige slå fast igen (for mig selv) at det vigtigste formål med min blog er at jeg kan blogge når og fordi jeg har LYST til det. Og dette lystbetonede skal ikke gå hen og blive tungt…

Motel på Old Route 66

Netop derfor er det ikke blevet til ret meget her på den sidste del af turen, simpelthen fordi lysten manglede. Og især ’del 2’ af rejsefortællingen føltes tung at skrive. Eller nok mest tung at lægge op. For mange facts sneg sig ind, hvilket nok også var gået hvis ikke det var fordi at vi har været beriget med ekstra dårligt eller fraværende internet på mange af de steder vi har overnattet. Og det er bare tungt at uploade de samme billeder og tekster igen og igen efter at være blevet smidt af. Men nu, slut på brok og bortforklaringer.

Hiking i smukke Sedona

Tredje og sidste del af turen startede i Oklahoma city (OKC) i staten Oklahoma, hvor vi hoppede på den gamle ’Route 66’, som går helt fra Chicago til LA og derfor kaldes USA’s mainroad. På ruten kørte og kørte og kørte vi gennem et fantastisk landskab i alle farver og højder, og overnattede efter OKC, i Amarillo i Texas og Albuquerque i New Mexico. Herefter stak vi lidt sydpå og vandrede op, op, op i de røde klippebjerge i dejlige Sedona og efterfølgende ned, ned, ned i Grand Canyon hvor vi boede på en af de 6 eneste lodges inde i Naturparken.

Vores Venice beach

Efter flere hikes og naturparker var det godt med lidt crazy bling-bling luksus i +45 grader varme Las Vegas og herefter tog vi direkte til lækre LA hvor temperaturen faldt til omkring 30 grader (pyyh). Her overnattede vi for første gang i mere end de der 1-2 dage, idet vi blev hele 5 døgn før vi var mætte. Efter kun en enkelt overnatning på Highway one langs vestkysten, er vi nu i San Francisco hvor vi også bliver flere dage og hvor her iøvrigt er næsten 10 grader koldere endnu. Langsom tilbagevending til danske forhold før vi flyver hjem om nogle døgn.

For de visuelt orienterede er her et kort over hele vores rejse, hvoraf denne sidste del (den røde rute) ikke er fortalt i samme voldsomme detaljeringsgrad (…eller overhovedet ikke er fortalt om) som de første (den blå rute). Husk at jeg altid gerne uddyber, både om steder jeg allerede har spammet løs, og om det vilde vest, som jeg ikke kommer til at fortælle om her. Lige nu i hvert fald.

Men bottom line er at det er og har været en helt fantastisk rejse! USA er genialt at roadtrippe i og det er ligefør (kun ligefør) jeg forstår de temmelig mange amerikanere der aldrig har været udenfor landet og måske ikke engang drømmer om det eller ejer et pas, fordi ’they have it all’… Og det har de nemlig! Storslået natur, kulde, varme, beaches, bjerge, canyons, kratere, vilde dyr, forlystelsesparker, pulserende storbyer, langsomt landliv… ej, jeg kunne blive ved, og jeg har jo kun lige været på én rute tværs over, foruden en anden rundtur tidligere og et par andre drypvise besøg… Anyway, det kan man jo også læse bøger om – eller explore selv. Jeg er bare begejstret. Og ville gerne tage f.eks. hele østkysten på min næste lange ferie…

Men nu er de nok for denne gang. Jeg og familien er helt mætte af at opleve og de sidste dage her i San Fransisco tager vi i langsomt tempo… så langsomt vi kan med ild i numsen altså.