I dag er det netop en uge siden vi landede i Danmark efter den der 5 uger lange roadtrip i USA. Og…

’ude godt, hjemme bedst’ og ’hjem, kære hjem’, men…

’at rejse, er at leve’ og ’Ingen har så stort behov for ferie som den, der lige har haft en’…

Det vrimler med ordsprog og talemåder om det at rejse, og om at vende hjem igen. Og det hele passer altid på et eller andet tidspunkt. Det var skønt at vende hjem til alt det velkendte, og opleve det i det nye perspektiv man altid har med sig efter en ferie. Det er nemlig en af de lækre ting ved at rejse ud! Perspektivet! Både når man rejser ud og når man vender hjem igen. Jeg skrev derfor i sidste uge, en lang liste på facebook…

Ting der er virkelig dejlige at komme hjem til efter 5 uger i US

  • Frikadeller (kliché, men sandt)
  • Mine venstre kontaktlinser (havde pakket 60 højre)
  • Sonja (ubetinget kærlighed med brune øjne)
  • Drikkevand i hanen (uden klor)
  • Lyse nætter (selvom de er aftaget lidt, er det kun lidt..)
  • Tøjudvalg der er større end 5 sæt
  • Min silkedyne (som jeg muligvis er lidt sygeligt tæt knyttet til)
  • Rugbrød med mørk pålægschokolade

Danmark dejligst

Og der er selvfølgelig meget mere. ‘Danmark er et dejligt land… Kornet vokser vildt på engen.. Bonden får sin mad på sengen..’ (Tak Shubidua). Og her er rimelig trygt at være, selvom det ikke står i sangen. Her støder man ikke tilfældigt på nogen der bærer håndvåben nede i den nærmeste McDonalds, og det bliver aldrig de der ulidelige 47 grader varmt, så man ikke engang orker at bevæge sig ud efter en kop kaffe, med mindre man kører de 200 m i bilens trygge airconditioning. Og… i Danmark får man ikke den fornemmelse af menneskets undergang, som man får blandt et overtal af overdrevent overvægtige mennesker, der dovent spiser enorme mængder gylden mad (alting fra friture), evt. siddende på en elektrisk indkøbsvogn eller andet ydmygt transport apparat – som vi endte med at få lidt af efter lang tid i det centrale USA.

Amerika, Guds eget land

Da vi tog af sted der for 6 uger siden havde vi til gengæld perspektivet lille DK med os når vi oplevede alt i USA med friske øjne; Nøj hvor var folk altid venlige, ikke mindst i trafikken hvor selv de længste køer var u-stressende at køre i. Og hvor var vores lejebil og bilerne helt generelt store og parkeringspladserne tilsvarende, hvor var alting convenient og ’drive-through’ (farmacy, kaffe, fast-food), sikke varerne i de kæmpe supermarkeder var lækkert præsenteret og man kunne købe virkelig, ja.. ALT… og hvor var landskabet anderledes storslået og smukt og vildt…

Men også det blev bekendt. Den konstante forandring blev bekendt, de lækre strande blev bekendte, de store portioner mad, det der med at opleve og opleve og opleve nyt, nyt, nyt blev hverdag. Alting bliver med tiden hverdag!

Og eftersom det nu er en HEL uge siden vi kom hjem, er jeg da også for længst landet i hverdagen i DK igen… Eller nej, det er jeg faktisk ikke. Overhovedet! Men sådan plejer det at være. At jeg efter en ferie, altid kommer lidt for hurtigt ned på jorden igen og perspektivet og langsomheden forsvinder til fordel for effektiviteten og.. for lidt tid til nærvær og helikopterblik.. Men ikke i år, hvor jeg nemlig ikke har et arbejde og 1000 ulæste mails der trækker, for at få mig hurtigt op i omdrejninger igen.

Limbo…

I stedet er jeg landet i sådan et underligt limbo, hvor jeg stadig synes vi LIGE er kommet hjem og er helt høj over alt det gode ved at være tilbage – men samtidig er jeg også stadig lidt i ferie-mode og dermed i undtagelsestilstand – eller i hvert fald ikke rigtig landet, nogen af stederne. Derfor limbo-følelsen.

Ungerne har stadig et par dages ferie, to af dem er endda hos bedsteforældrene og hunden er på arbejde (sin fars). Så jeg er stort set fri! Med tid og egentid. Jeg skal kun lige vaske hvad der svarer til 5 rygsække tøj og pakke de 10 flyttekasser ud, vi havde pakket huset ned i før udlejning på airbnb. Men det er jo ingenting ift hvad jeg plejer at overkomme på en weekend… eller, det er også noget der skal ses i perspektiv! For i det her underlige limbo jeg befinder mig i, mellem ferie og hverdag hvor jeg netop ikke er oppe i omdrejninger, tager sådan nogle praktiske ting U-EN-DE-LIG lang tid at tage sig sammen til, og endnu længere tid at gøre…

Og for at understrege, vil jeg nu – i stedet for alt det praktiske – ønske mig tillykke med at jeg har bibeholdt feriestemningen, helikopterblikket og langsomheden så længe, og fejre det ved at fortsætte i ferie-mode med min bog udenfor i… eller nej, jeg ER jo tilbage i regnfulde Danmark… men indenfor i min yndlingsstol, så…