Lyder det ikke fedt? Overskriften altså… uanset om den i øvrigt er top misvisende. Jeg har netop aldrig været på highschool… eller på højskole for den sags skyld. Men det kunne jeg rigtig godt tænke mig at jeg havde været! Lige som de andre ting i mit liv jeg ville ønske jeg havde gjort. Der er sjovt nok ikke så mange ting jeg ville ønske at jeg IKKE havde gjort, når jeg ser tilbage på det nu… Selv ikke de par dumme eller endda virkelig, virkelig dumme ting jeg har gjort. Jeg har jo altid overlevet diverse konskvenser – og endda som regel også lært noget… vigtigt.

Oskar, juli 2017

Lyder det rimelig terminal tanke-agtigt? Det er ikke ment sådan, jeg er på ingen måder ved at skrive mine erindringer og jeg føler mig stadig særdeles ikke-gammel og endnu-ung… Men jeg har alligevel haft den slags overvejelser tæt inde på livet på det sidste. Det skyldes at min store dreng, Oskar netop er fyldt 15 år, og i de sidste par måneder har gået og overvejet for og imod et ophold på en amerikansk highschool efter 9. klasse til sommer.

Det er i den forbindelse at jeg – velvidende at jeg ikke kan beslutte for ham hvad han skal vælge – i det mindste har forsøgt at ’incepte’ (fra Leonardo DiCaprio-filmen ’Inception’/red.) min egen erfaring. Altså det med at jeg stort set kun har fortrudt det jeg IKKE har gjort. Jeg ved ikke om det er det der har haft betydning på udfaldet, og det er egentlig også underordnet. Det vigtige er at han har besluttet sig, og at beslutningen er blevet at han tager afsted!

Selvfølgelig tager han afsted. Som han selv siger, er der hundredvis af gode grunde til at han rigtig gerne vil på highschool. Der er bare også en enkelt stærk årsag til at han synes det er svært; nemlig at han skal være væk fra familie og venner i så lang tid. Han har jo ikke erfaret endnu, det der med at når man lukker én dør så åbner man som regel en anden, og at der så er nogle andre ting bag den eller de der nye døre… eller noget… med endnu flere døre, hvor pointen i hvert fald er, at han jo får nye gode venner og ikke mindst oplevelser og erfaringer for life! Og at vi og vennerne i øvrigt med aller største sandsynlighed er her stadigvæk når han kommer hjem igen.

Det bliver stort… Det ER stort. Også selvom det også bliver svært. Det der med at lære at føle sig hjemme, finde nye fortrolige, og at høre til. Tiden indtil det er sket ved jeg bliver svær – noget vi også hører fra andre der har været afsted. Men tiden efter… Når han ER faldet på plads – det bliver måske den bedste tid i hans liv! Sådan en tid jeg fortryder at jeg ikke selv valgte at få i mit liv. Og ihvertfald en fantastisk måde at blive et år ældre på!

Og her kommer vi tilbage til overskriften. For på en måde er det også mit highschool year der i 2018/2019. Ikke fordi jeg skal være stalker-mor og med på semi-kronisk facetime eller anden forældreovervågning. Men jeg håber at Oskars værtsfamilie vil være så søde at spamme lidt om ham på Facebook, så jeg kan følge med uden at fylde for meget – for trods min overskrift her, ER det hans år, og det skal foregå over there! Det er kun mit år, fordi jeg vil det så meget for Oskar. Så mit hjerte flyder helt over af iver og stolthed og glæde og spænding over alt det han skal være i og opleve.

Sådan har det været indtil nu ihvertfald. Men her efter at han har taget den endelige beslutning og vi har betalt første rate hos EF sprogrejser, er der også kommet en anden følelse. En følelse jeg ellers har ignoreret, men som jeg begynder at kunne mærke mere og mere… For HVORDAN skal JEG kunne undvære min store, gode, søde, sjove, for lækre førstefødte dreng i hele 10 måneder mens han bliver mere og mere voksen og selvstændig sammen med nogle for os fremmede mennesker? Åh… man fortryder kun det man IKKE gør, man fortyder kun det man IKKE gør, man fortryder kun det man IKKE gør…

PS. En varm anbefaling af EF sprogrejser btw! Indtil videre forekommer alt super professionelt hele vejen rundt, og vi føler os virkelig godt guidet og supporteret i processen.