Her følger det uddybende svar på et af de spørgsmål jeg hører rigtig meget i øjeblikket…

Nå, kan du få tiden til at gå her mens du ikke har et arbejde?

Min første umiddelbare tanke er; WHAT! Skulle det nu være et problem?

Jeg er ikke engang begyndt på bare halvdelen af alle de projekter jeg tænkte jeg lige skulle ordne INDEN jeg finder OG får det der nye drømme job. Og i den mellemlæggende periode er der samtidig kommet flere projekter til; min søns 15 års fest for 50-60 mennesker, undersøgelsen af Highschool organisationer og diverse forberedelser til highschool året (min søns… ikke mit – selvom tanken har strejfet mig), ombygningen af vores midterste etage og maling af alle gulve og vægge i huset. Sammen med blogskrivningen, netværksmøderne, au pair-jobbet hjemme i familien, træningen, de bøger og artikler jeg gerne vil læse, og alt de der ’komme til bunds i oprydningen’ projekter jeg har – svarer det til flere fuldtidsstillinger.

Flere fuldtidsstillinger fordi jeg forsøger at klare det hele samtidig, og med den eksakt samme deadline som lyder; ’før jeg starter på arbejde igen’ og dvs. gerne så hurtigt som muligt. Men det er jo iterativt! For datoen for jobstart afhænger af hvor meget tid jeg investerer i jobsøgningen, og jo mere tid jeg bruger her, jo mindre tid er der til de utallige andre projekter jeg gerne vil nå inden jobsøgningen giver pote.

Normalt roser jeg ellers mig selv for min evne til at kaste mig ud i mange samtidige aktiviteter og projekter med forskellige deadlines, og finplanlægge i en detaljeringsgrad så jeg når det HELE med kun begrænset forpustelse. Men i denne her tid er jeg ved at drukne lidt og er i fare for at få både bolde og jern i hovedet, og brænde fingrene alvorligt, hvis jeg skal blive i ordsprogs-sammenskrivningen. Og imens går folk rundt og tror jeg har uanede mængder af tid, selv min mand mener at jeg har ’8 timer for migselv hver dag’ (…wow!)

Det var nemmere i første halvdel af i år hvor jeg havde besluttet at ignorere alle jobopslag og bare koncentrere mig om at finde ind til HVOR og HVAD jeg ville søge hen imod, når tiden kom. Det var nemt at håndtere samtidig med mine andre projekter. Så det jeg har besluttet nu, er at lade være med at kræve af mig selv at jeg er fuldtids jobsøgende de næste par måneder – men fokusere på mine projekter lidt endnu, stadig søge de specifikke jobs jeg virkelig forelsker mig i (som kun har været 3 indtil videre), og ellers fortsætte med at netværke og finde de folk et par led ude, jeg vil kunne bruge til at komme hen hvor jeg gerne vil.

Det er et fuldtidsarbejde at være jobsøgende på den målrettede måde – særligt når man som jeg forsøger at skifte branche. Men det er også et fuldtidsarbejde at være hjemmegående med utallige projekter og med en husstand med ligeså aktive børn, mænd (mand) og dyr. Så når folk spørger mig om jeg kan få tiden til at gå, svarer jeg fremover bare… ‘JA!’