En lille post om dén ting du er nød til at investere i NU! Altså, hvis du kun skal købe én ting, eller hvis du skal købe mange, men ikke ved hvilken du skal købe først. Det er…… Det er…… (sagt på Sofie Linde-måden, når hun skal trække tiden ud inden hun fortæller hvem der går videre i X-faktor)… Øjenmasken af silke med lavendel duft fra Holistic Silk! Som jeg hermed giver min varmeste, ikke-sponserede anbefaling.

Jamen, jeg haaar da allerede én, fra den gang i 2006 da jeg fløj på Business med Egypt Air

– tænker du nok. Men, nej du har ej! Ikke tilnærmelsesvis. Og her er hvorfor:

  • Denne øjenmaske er lavet af den fineste silke, det eneste materiale man bør anvende i sengen, ifølge Kina ved jeg, og selvfølgelig ifølge Holistic Silk. Udover at være blød skulle silken hjælpe med til at forhindre ødelæggelse af hudceller i løbet af natten og silken suger ikke fugt fra huden som andre materialer man lægger sit ansigt op ad. Endelig er silken selvfølgelig allergivenlig, meget modsat alle de syntetiske flyselskabs merchandise masker.
  • Foret i masken er af 100% velvet bomuld og – det allerbedste – er fyldt med tørret lavendel, som jo er kendt for sine fantastiske terapeutiske og beroligende egenskaber. Skønt! Og jeg lover at min maske dufter stadig nu, efter næsten et års daglig brug!
  • Det er rigtigt at silke øjenmasken er dyrere end de gratis reklamer. Men, de ca. 625 DKK eller 725 DKK for en ’anti-aging model’ svarer til under 2 kr om dagen i et år og er dermed INGENTING ift. hvor meget du let giver for et par stilletter eller en kjole der (muligvis) kun kommer på få gange…

Det eneste ’men’ er at det er uhyggeligt svært at vælge mellem alle de super fine prints. Uanset om man er til det enkle, det larmende, det romantiske eller abstrakte – for der er masser at vælge imellem indenfor alle genrer.

KØB dem HER: fysisk i PourQui på Nordre Frihavnsgade, Østerbro, Hollygolightly på Gammel Mønt i Indre by KBH samt i netbutikkerne YouHeShe, GreenGodess og Barnholdts (størst udvalg) for bare at nævne et par stykker. Se også de indbydende billeder hos Holistic Silk på Instagram HER.

Jeg købte min første maske for et lille år siden, da jeg lige var blevet sygemeldt med stress, og en sød veninde sagde at jeg skulle. Jeg vågnede dengang stadig op midt om natten med alt for meget kortisol i kroppen (langtidsstresshormonet) og troede jeg skulle præstere eller skynde mig at skrive en mail til Kina. Og i de tidlige lyse skandinaviske maj/juni-morgener var det derfor meget svært at falde i søvn igen. Jeg havde fået sovepiller af min læge, men ville helst lære at falde i søvn igen uden.

Processed with MOLDIV – FOTO: Silje med sin Egypt Air maske og jeg med MIN fra Holistic Silk – gaaab!

Og jeg vil påstå at masken hjalp mig rigtig meget på vej til et bedre og mere sundt søvnmønster. Ved at lukke alt lys ude og få duften af lavendel i næsen, blev jeg dulmet til ro – en fornemmelse jeg er blevet helt afhængig af nu. Som en toddler med sin sutteklud! Jeg er faktisk helt glad for de lyse nætter og morgener nu hvor det er blevet et nyt forår, så jeg rigtig kan mærke maskens effekt igen.

Go shopping! Giv dig selv en øjenmaske som påskeæg – helt uden gluten, raffinerede produkter og sødestoffer. Og så feder den ikke!