Jeg har spillet fotomodel en hel dag denne uge! Med en rigtig stylist, en rigtig fotograf og selvfølgelig en rigtig makeup artist (som hed Mette og var på min alder – jeg glemte egentlig at spørge hvilket nummer Mette hun er!). Stylisten var min nye ven Palle, som et par dage forinden havde spurgt om han ikke lige kunne bruge min krop. Og det kunne han da godt, jeg har jo tid til det jeg vil give tid i denne her periode. Palle skulle lige have nogle tal; sko og tøj størrelser, og have bekræftet at jeg har små bryster, for ’det ser pænere ud på billeder’ (..og jeg har det heldigt nok ret godt med mine ikke så store citroner; de er ikke i vejen når man laver sport og det er nemt at mærke hvad der er inden i dem). Så det var en deal.

Et par dage efter mødte jeg op på Frederiksberg hos Yellows hvor fotografen Kristian Holm arbejder. Og sikke en virkelig sjov og også selvværds boost’ende dag der ventede. Altså hvilken 40+ kvinde ville ikke nyde at nogle havde brug for ens krop på den måde?!

  1. At der hele tiden stod en makeup artist på spring med ekstra pudder, læbestift og hårlak og rettede på det der glinsede eller vendte 30 grader forkert.
  2. At en stylist hele tiden havde et nyt, lækkert sammensat sæt tøj parat, som man måske ikke selv lige havde overvejet, men som hver gang så bragende godt ud. Og..
  3. At en fotograf havde sin linse rettet mod én, kaldte en for ’skat’ og lokkede kreativt efter store tandsmil, mens han sad eller stod eller hang i syrede positioner for lige at få den helt rigtige vinkel og tilbagekastning af lyset.

Det i sig selv kunne nogle gange få mig til at grine og det var overraskende nok ikke spor svært at se glad ud og vise tænder (uden læbestift mærker) – det var faktisk svært at lade være og jeg følte mig dejligt tryg og godt tilpas hele dagen.

Jeg blev sjovt nok mindre og mindre blufærdig ila dagen. I starten klædte jeg om på toilettet – til sidst midt i lokalet hvor der også sad folk og arbejde. Eller jeg klædte om udenfor på gaden hvor de sidste fotosessions foregik. Dvs. i et eller andet hjørne, mens folk kom gående forbi og Palle forsøgte at skærme for mig med nogle flagrende lyserøde bukser, eller hvad han lige havde i hånden. Jeg var heldigvis nået mit helt og aldeles fuldstændig ublu stadie, på det tidspunkt hvor Palle stak begge hænder op under min nederdel helt op til trussekanten, for lige at trække ned i den skjorte og T-shirt jeg havde på, så det sad pænt i linningen. Det havde han tydeligvis gjort 1000 gange før på en masse andre rigtige modeller, der f.eks. alle sammen godt ved at man skal møde op i sit mest nude-farvede undertøj. Men jeg havde ikke prøvet det før (i sådan en offentlig situation), så da vi pludselig fik øjenkontakt i situationen rocker grinede vi
(FOTO fra udendørs fotoshoot – trenchcoat tema, kommer i Ugebladet Søndag uge 17)

Som prikken i pølseenden var der lækker designerkaffe ad libitum hos Yellows, og take-away sushi til frokost – mmm. Altså, det slår jo selv kantinen på mit tidligere arbejde hvor folk plejer at tage 5 kg på når de starter. Til gengæld var der også lækker jazz i højtalerne og flydende hyggesnak hele dagen mellem shoots’ne
(FOTO viser resultatet på laptop’en fra indendørs fotoshoot – hattetema, kommer i Ugebladet Søndag uge 23)

Som sagt en SKØN dag. Men også en dag hvor jeg kom til at tænke på at jeg nok har befundet mig ligeså fint i den IKKE så kreative verden ihvertfald i de første 20 år af min karriere. Faktisk. Og det tænker jeg ikke fordi jeg nu ved en lille smule om hvordan det må være at arbejde som model og grine på kommando, bevæge sig så det ser naturligt ud på billederne, og at fryse udenfor i bare ben og åbentstående tyndt overtøj mens de andre har huer og vinterjakker på. Men måske fordi jeg VED at i de såkaldte IKKE-kreative brancher hvor alle DJØF’erne, advokaterne og ingeniørerne befinder sig, der har man OGSÅ brug for at udleve sine kreative sider. Og da man ikke nødvendigvis kommer til det under udførelsen af sit faglige job, må man folde sig ud på andre måder.

Sikkert derfor har jeg tit været med til de mest skæve og kreative happenings og firmafester i min tid i medicinalbranchen og har dagligt haft de underligste ping-pong snakke (nogle gange råbende tværs over gangen fra et en-mands kontor til et andet) med de andre projektledere.. om fordelene ved baconshampoo og om øjenlazeroperationer med et specifikt lyssværd fra BR og.. ej, man skulle helt sikkert nok have været der – men det var jeg! Og uanset hvor meget vi grinede og fortalte røverhistorier den dag jeg gatecrashede modebranchen, så tænker jeg at folk i kreative fag ikke nødvendigvis behøver at køre lige så langt ud af en tangent, lige så ofte som os ‘kedelige ingeniører’ som til daglig f.eks. sidder med store excel filer og rykker rundt på tal.

Anyway, jeg vil helst ikke sige sådan på baggrund af denne her dag, for damn; der kom vi også rundt om nogle skøre emner – Men her måske for at opveje de frosne tæer i tynde sandaler en kold blæsende februar dag!