Jeg er rig på virkelig dejlige veninder. De er specielle hver og én og jeg får meget forskelligt fra dem. Fællesfaktoren er at de alle er både seje og sjove og smukke – på hver deres måde. Vi kan snakke godt og dybt sammen, grine en hel masse og dele det allermeste. Og så er vi gode til at give knus og komplimenter – og til at mærke når der er noget i vejen, og spørge ind og støtte op. Jeg er rig på dem – og de er rige på mig.

Det eneste ærgerlige er at jeg overhovedet ikke tænder på dem – altså seksuelt. Ikke en eneste af dem, eller på andre hunkøn – overhovedet! Nu er jeg jo gift med Michael, som er en mand, endda en rimelig alpha-én af dem. Så set i det perspektiv er det alligevel meget smart at jeg ikke er tiltrukket af kvinder. Men nogle gange kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor meget nemmere rigtig mange ting nok ville være hvis jeg var.

Som f.eks. når Mic har været ude at rejse en uge, eller bare har haft for travlt til at være hjemme i det tidsrum jeg har været vågen i mange dage/aftener i træk. Så er vi bare ikke særlig tætte og har lettere ved at komme op at skændes og synes hinanden er nogle spader. Derfor har jeg altid brug for lige at akklimatisere ift ham igen. Eller mere præcist, at vi kommer ind på livet af hinanden, sætter os ned og taler og fortæller og bare er med hinanden. Ligesom jeg gør med de der skønne veninder jeg naturligvis heller ikke ser hver dag.

Det har Mic så overhovedet ikke brug for. Han vil helst have sex. Først. Og ikke før bagefter synes han det giver mening at snakke og høre om de dage der er gået og alt det der. Hos mig er det lige omvendt; jeg vil gerne have snak og nærvær – og evt. komme væk fra du-er-en-spade-og-det-er-jeg-sikkert-også-følelsen. Altså jeg bliver først varm når vi er inde på livet af hinanden igen, jeg føler intimiteten når vi bruger tid- og snakker sammen. Så der er vi grundlæggende helt uenige om hvad der lige kommer først – hønen eller ægget, intimitet via sex eller via snak.

For mig er det altså præcis som en klog dame (lad os kalde hende Susan Ekberg, for det hedder hun) engang sagde til os;

En mand skal bare snakke nærværende med sin kvinde i 40 minutter, så er hun varm

Det prøver jeg irriterende at huske Michael på nogle gange – for jeg synes jo det må være en gave! Det er opskriften! Men måske er der andre mænd derude der vil bruge tricket på deres damer eller de damer de gerne vil score. Så snak med dem! Og lyt til dem!

Det virker i hvert fald i mit tilfælde. Og tænk hvor ville det derfor være let hvis min kæreste var en pige. Jeg snakker jo altid med mine veninder i 40 minutter. Mindst! Så altså; gid jeg var gay! Så var der ingen diskussioner om hønen eller ægget – er min teori. Men måske ville vi i stedet diskutere hvem der skulle spille bold med drengene ovre i boldburet om aftenen, og hvem der skulle fikse varmen i gulvet…
(FOTO – relevant gavlmaleri set på morgenens tur med Sonja på V-bro, Valdemarsgade ved Dybbølsgade)

PS. Tak til Mic for at være en uudtømmelig kilde af inspiration til den her slags blogposts (som han er alpha-mand nok til at synes er helt ok at jeg deler)