Unbelievable at det only er lidt over en uge since vi sad hjemme i Kastrup airport og waited og waited på at komme af sted på this US of A roadtrip; ’fem ugers roadtrip fra øst til vest’. Nok med the julekalender-english for nu. Men tiden går bestemt hurtigere når man leger bedst med lige børn. Og de er så gode til at rejse, børnene, og ret lige alle tre. Selv er jeg skæv, mit højre ben er næsten halvanden cm kortere end det venstre – derfor har jeg det også rigtig sjovt med en veninde der er ligeså skæv som jeg, og vi har det begge bedst med kun en klip-klap, på vores højre fødder… Hov, sidespor!

Nu lidt mere seriøst om noget af det vi har erfaret og oplevet på første del af turen, som er foregået i Florida, og som ikke nødvendigvis står i guidebøgerne. Og selvfølgelig også lidt anbefalinger, til de der har eller får lyst til en tur overhere.

Flyveturen

Pladen på vores hvide Dodge

Turen startede med næsten 8 timers venten i Kastrup fordi flyet til Paris var så forsinket at vi ikke ville nå det videre til Miami. Heldigvis nåede ingen af os at spilde livet med at bekymre os, før Star Alliance i stedet satte os på et fly til mellemlanding i Chicago, 6 timer senere end flyet til Paris. De mange timer ekstra i Kastrup brugte vi i SAS loungen på nogle bonus point der alligevel var ved at expire. Luksus. Men en meget siddende ned dag. Og den var over midnat da vi endelig landede i Miami – hvor vi mistede en sen eftermiddag og en aften. Heldigvis gik det meget smooth med at hente den lejede 7-seater ‘Dodge’ hos Alamo i lufthavnen, og finde hen til vores hotel i Miami South Beach.

MIAMI

Vores dejlige hotel i Miami

Da vi endelig ankom til Casa Boutique Hotel på Washington Avenue, var det et godt stykke tid efter midnat og vi var pludselig super friske. Alligevel faldt vi i søvn og sov dejligt i to store queenzise beds til kl 8 næste morgen (det var den jetlag!) Just in time til hotelmorgenmaden; det store amerikanske sandkagebord, noget hvinende sød yoghurt med sukker-agtige cerealier, blank-polerede æbler og filterkaffe. Alt serveret på engangs service, så det var lige til at smide ud. Helt ok og sjovt for et par dage, men sikke en forfærdelig masse plastic waste!

Lifeguard hus i pasteller og parasoller fra Ernestos

Men Miami var fantastisk og lidt crazy! Og et genialt sted at bruge til at vænne sig til varmen i. Vi var mest på South Beach, en af Floridas top 4 bedste strande iflg Lonely Planet (top 1 ifølge os). Helst i de middelstore turkise, varme bølger eller under parasollen på en af de strandstole ved ’Ernestos place’ som hotellet stillede til rådighed for deres gæster. Det tidspunkt på dagen hvor man nærmest ingen skygge har, brugte vi i aircon-eksil – enten i hotellet eller i bilen, hvor vi cruisede rundt og kiggede på livet ude i heden.

Miami’s Art Deco district

Og der er masser at kigge på i Miami! Vi boede midt i Art Deco området i Miami South beach, der ligger mellem 4’th og 14’th street og krydser over Washington Avenue hvor vi boede og ned til Ocean Drive som kører langs strandpromenaden. Mange fine pastelfarvede bygninger i karakteristisk byggestil. Noget helt andet var de mennesker der bevæger sig rundt i gaderne.

Outfittet på Ocean Drive

Der er alle slags folk, men det der var karakteristisk, var at de stort set ikke havde tøj på. Hvis tøjet overhovedet dækkede huden, var det af net eller see-through materiale. Selv følte jeg mig ret armish-agtig i min korte kjole med korte ærmer. Specielt Ocean Drive var top underholdende at cruise op ad – og se på folk og folks drinks og deres tøjstil. Vi så desværre aldrig Sonny Crucket eller Tubbs… (Miami Vice fra 80’erne/red.). Tip mht Miami; vær der ikke for kort tid!

KEY WEST (og Wallmart)

En hylde m 4th of july

På vej sydpå mod Floridas Keys, gjorde vi et længere stop i en Wallmart – en oplevelse i sig selv. De har alt (som i ALT) non-food – og en hel del food. Vores vigtigste køb var et køleskab til bilen og noget service så vi kunne få os nogle ikke-fastfood-kæde-måltider og mellemmåltider på roadtrippen. Wallmart var selvfølgelig fuldstændig forberedt på den forestående 4’th of July Fejring, og havde flere aisles med blå-rød-hvide gadgets og kager og slik og you name it!

En anden mere chokerende Wallmart-oplevelse var forbruget af plasticposer – hver eneste kunde fik pakket samtlige sine ting ind i en plasticpose pr produkt eller til nød pr to-tre produkter. Alle kom ud med 10-20-30 poser. Når man ganger det op med antal kunder pr dag – og antal Wallmart (og andre supermarkedskæder) butikker spredt over hele USA, bliver det til uhyggeligt mange poser.

Turen gennem Floridas Keys til Key West, vand vand vand

Efter Wallmart begyndte den lange vej til USA’s sydligste punkt på Key West, der er den sydligste af Floridas Keys, som igen er de små nærmest caribiske øer forbundet m broer som perler på en snor. En smuk tur i sig selv, hvor man ofte kan se caribisk vand til begge sider, og utallige små bitte øer eller nærmest bare græstotter. Nogle gange har man fornemmelsen af at den vej man kører på udgør det eneste stykke land på øen. Men modsat de caribiske øer, dukker der stadig en Starbucks og en benzintank og diverse andre butikker op langs vejen.

På Key West boede vi dejligt på resortet med det længste navn; Best Western Key Ambassador Resort samt pool og poolbar og ægte continential breakfast med både burgers og havregrød og alt det ind i mellem. Bagved os lå Key West Airport, så man kan altså også komme dertil uden den 3 timer lange køretur gennem upper-, mellem- og lower Keys.

Det snyde sydligste punkt!

Der er mange ting at opleve på de forskellige Keys, bl.a et Sea Turtle rescue hospital på upper Keys (book tid via mail), men på Key West er det mest oplagte at se USA’s sydligste punkt hvor man kan ane Cuba i horisonten (og hvor man kan være så heldig at stå i kø 1/2 time for at tage et billede med sig selv og den sten der markerer punktet – som ikke engang er det rigtige ‘southermost point’ for det ligger i et fredet fuglereservat ikke så langt derfra!).

Man SKAL prøve en Key Lime Pie fra dette sted!

Desuden er der den delvist hyggelig, delvist halv-knaldede hovedgade, Duval street med huse i kolonistil, motherfucker-store biler i de smalle gader og ellers alt hvad man kan ønske sig dag og nat – bl.a. en legendarisk Key Lime Pie, som hele øen kopierer og er kendt for. For enden af Duval street er Mallory square med et hyggeligt og mærkeligt leben omkring solnedgang, som man også kan nyde fra Sunset pier til højre for pladsen.

EVERGLADES NATIONAL PARK

Turen fra Key West og videre igen op igennem Everglades nationalpark, var noget af en oplevelse. Ikke kun fordi vi mødte flere vejskilte der advarede om crossing alligators eller panther traffic (lidt højere oppe) – men igen fordi vi havde den der fornemmelse af at vejen vi kørte på udgjorde det eneste fastland i området flere timer bag os og flere timer frem.

Den smukke marijuana-penge hall

Vi havde booket os ind på Port of the Island Everglades Adventure Resort (endnu et laaaangt navn), med den smukkeste gamle hovedbygning i kolonistil (lavet på marijuana-money hørte vi), i yderkanten af Nationalparken. Alligevel var der sort af myg. Bogstavelig talt. Hvis man stoppede op satte myggene sig på en, så det lignede mandlig kropsbehåring. Ad ad ad ad! Vi måtte låne noget (giftig nok) myggespray i receptionen på resortet, og lukke øjnene for hvad der var i, før vi sprayede os over ALT. Der plejer ganske rigtigt at være mange myg særligt i sommer halvåret, men vi fik at vide at det i år var specielt slemt og at der var planer om at helikopter spraye hele området med gift (nå nå…).

Den kæmpe fredede mangroveskov

Af samme årsag droppede vi en tur i sumpen for at se på alligatorer, men valgte i stedet en bådtur i mangroveskoven – verdens anden største og fredede mangroveskov, hvor vi kunne være relativt i fred for insekterne. Det var et super valg. Bl.a. fordi vi allerede første aften mødte 2 af 3 fuldvoksne alligatorer der holdt til i den lille havn 50 m fra vores hytte. Wauw! Som de dyr dog kan stirre! Og pludselig dykke ned i det mørke vand (der er mørkt af tanic acid fra mangroverne), for at dukke op et andet sted – ikke for sjov.

Silje og kaptajn Dave

Sejlturen gennem den kæmpe mangroveskov på jagt efter manatees (søkøer), delfiner og alligatorer viste sig også at være helt perfekt. Frisk vind i varmen, ingen myg, soltag for skygge, og så havde vi den lille båd alene med den ældre Kaptajn Dave, der havde den herligste sydstatsaccent og amerikanergebis. Vi så alle de dyr vi ledte efter, foruden nogle store rovfugle og deres reder, og delfinerne kom endda helt tæt på båden. Det børnene syntes var bedst, var at Kaptajn Dave lod dem styre båden i vilde 8-taller et sted hvor der var et større stykke åbent vand (brakvand).

Lokalt hus med myggenet-have

I øvrigt lagde vi mærke til hvordan de private huse ud til den menneskeskabte del af floden (hvor den ikke krogede sig ind og ud, som der hvor mangroverne bredte sig naturligt), havde kæmper stykker af deres haver indhegnet i store myggenet, som basketballbaner i indre københavn. Det så vildt ud!

SARASOTA, SIESTA KEYS

Den skønne vaniljesukker sandstrand Siesta Keys

Som det sidste stop i Florida for denne gang, tog vi et par dage på endnu en af de strande vores holy bibel, Lonely Planet nævner i deres top 4; stranden Siesta Keys i Sarasota. Det var vidunderligt at bade i det virkelig varme vand – fra morgen til aften og mens solen gik ned. Og ligeså vidunderligt var det – næsten – at bevæge sig rundt på det super fine, vaniljesukker-agtige, sand på stranden. Vi boede dejligt på Tropical Beach Resort, lige ned til stranden. Der er masser af andre små hyggelige, romantiske strande og byer i området, Fort Meyers og Lovres Key beach og Sanibel islands f.eks. – men vi forlod ikke Siesta Keys de par dage vi var der.

Her slutter en allerede alt for lang blogpost om turen rundt i ‘The Sunshine State’, Florida. Næste del kommer til at handle om rejsen videre gennem ‘the deep south’, staterne Georgia, Alabama, Mississippi og Louisiana. USA er for fedt at rejse i!