’Det sagde du bare ikke! Det lød virkelig, virkelig uintelligent!’
’ja.. det gjorde vist..’
’Og du glemte selvfølgelig at nævne at blablabla og nu har en af de andre sagt det’
’øhm ja, det skulle jeg have gjort..’
’De andre har alle sammen fuldstændig styr på det, du falder helt igennem’
’..når du siger det, er det nok rigtigt…’
’De må efterhånden have genemskuet at du snyder! Du har slet ikke fortjent at være her’
’nej, du har ret’

…sådan lyder dialogen… eller rettere MONOlogen med mig selv nogle gange. Eller det gjorde den engang – periodevis ihvertfald. Men tænk hvis det var en DIAlog – som i en samtale mellem to mennesker. Det er jo nærmest utænkeligt! Sådan ville JEG i hvert fald aldrig feed-back’e til nogen jeg havde bare en lille smule respekt eller omsorg for. Til gengæld taler mange af os uden videre til os selv på den måde!

Det er noget jeg har fundet ud af efterhånden… at mange andre også kører en grim indre monolog, endda som default, eller altså en slags autopilot – og det faktum at jeg opdagede det, var endnu et step i retning mod at holde op med den form for selvdestruktion.

Det sidste halvandet år har jeg på forskellige måder hjulpet mig selv og fået hjælp ude fra, til at være flinkere mod mig. Meget af det lærte jeg samtidig med at min daværende psykolog og jeg, og ikke mindst ‘tiden’, arbejdede på at få mig ud af stressen. Psykologen nævnte dengang et kursus i ’Mindful Self-Compassion’ som hun udbød, og jeg syntes det lød rigtig godt. Men dengang havde jeg alt for travlt med at være og lære hvor jeg var, mens jeg tog små skridt fremad (og ind imellem også nogle skridt tilbage).

Nu hvor jeg er ude af stressen – og i en bi-sætning kan skrive under på at det tager cirka samme tid at komme ud af den, som det tager at bygge den op – synes jeg til gengæld, at tiden er rigtig til at få indarbejdet nogle gode vaner så jeg også fremadrettet kan passe på mig selv. Derfor deltager jeg nu på netop ’Mindful Self-Compassion’ hos Clarissa Corneliussen og min tidligere psykolog Anita Hansen, som sammen har Compassion Company. Jeg har været af sted 2 af i alt 8 torsdag aftener – og JEG ELSKER DET!

Oplyste Nyhavn oplevet i roligt nærværende cykeltempo efter session

Når jeg bagefter cykler uvant roligt hjem gennem København, er jeg i den dejligste sindstilstand. Helt fysisk føles det som om jeg er blevet a’et indvendigt og mentalt gruppekrammet. Jeg kan næsten mærke oxytocinen (eller jeg tror at det er det jeg mærker; kærlighedshormonet/red.) flyde rundt i mine årer bagefter, og gå-på-modet og glæden boble løs – uden at jeg kan fortælle præcis hvorfor, den er der bare… Og det er den bedste følelse!

Udsigten over KBH havn, operaen og papirøen

Måske det er nemmere at forstå, hvis jeg forklarer lidt mere hvad kurset går ud på og hvad det er jeg foretager mig de der torsdage aftener… I det dejlige højloftede rum på Toldbodgade med levende udsigt over havnevand og himmel… Sammen med de 11 andre vidt forskellige kvinder og de to dygtige undervisere, i vores fælles trygge bobbel af gensidig respekt og anerkendelse.

Kurset Mindful Self-Compassion
…er et 8 ugers program designet til at træne evnen til self-compassion ved hjælp af meditation, uformelle øvelser, gruppe diskussioner og øvelser som hjemmearbejde. Første session handlede om at opdage hvad Mindful Self-Compassion er og kan, og anden torsdag gik vi mere ind i selve det at praktisere mindfulness .

Mindfulness
Selve begrebet – og det at praktisere mindfullness er efterhånden hverken særlig fremmed eller hokus-pokus for nogen. Jon Kabat-Zinn beskriver det som ’Den bevidsthed, der opstår ved at være opmærksom med vilje i det aktuelle øjeblik og ikke-dømmnede overfor den oplevelse der udfolder sig ud fra øjeblik til øjeblik’ . Eller lidt kortere, opmærksomheden på og accepten af ’hvad oplever jeg lige nu’.

Self-Compassion
Mere komplekst er begrebet Self-Compassion, som direkte oversat betyder selv-medfølelse og handler om ’hvad har jeg brug for lige nu’. En kort definition af Kristin Neff siger ’At vise omsorg for os selv, når vi har det svært, ligesom vi ville vise omsorg for en vi holder af’. Compassion er det bankende hjerte i mindfulness. Meget enkelt og dejligt!

De to størrelser er indbyrdes afhængige. At vise omsorg for os selv (self-compassion), kræver at vi er opmærksomme på nuet, så vi kan lægge mærke til hvordan vi har det. At lægge mærke til hvad vi oplever i nuet og acceptere øjeblikket, kræver at vi spørger os selv hvad har jeg brug for lige nu, altså at vi udøver self-compassion.

Jeg synes jeg har lært en hel masse allerede, og jeg kunne skrive meget meget mere her.
….Om hvordan hjernen virker – krybdyrshjernen og pattedyrshjernen, der forklarer hvorfor vi reagerer som vi gør i forskellige situationer – og ligeså vigtigt; at det er helt normalt (hvilket tydeliggør hvorfor det giver så lidt mening at blive ved at slå os selv i hovedet).
….Om hvad forskning viser, altså hvilke site-effects der er ved at bruge self-compassion og mindfulness
….Om de fysiske øvelser vi laver med mindfulness meditationer, tankeøvelserne vi laver med os selv inden vi evt deler dem, og de øvelser vi laver ’i mellemrummet’, altså hjemme mellem hver af de ugentlige sessioner.
….Om at det netop er det her der skal til for at slukke autopiloten, den kritiske monolog med os selv, så vi kan holde op med at være så hårdt dømmende overfor os selv men bare være.. observerende og accepterende.

En meget vigtig SURPRISE ting jeg også har lært, er hvor meget jeg faktisk har rykket mig rent personligt det sidste halvandet år! Det er pludselig blevet ekstra tydeligt for mig her. Alle vi kvinder i boblen kommer jo fra mange forskellige stadier, og med mange forskellige historier. Men der er plads til os alle sammen – vi lærer fra præcis der vi er.

Hov, jeg stopper for nu… til gengæld vil jeg fortælle hvad jeg tager med efterhånden som træningen skrider frem. Ja, det er ren træning! Træning i at håndtere mig selv med venlighed og accept, på samme måde som jeg behandler mine medmennesker.

Fra en gående mindfull meditation i den dejligt symmetriske Amaliehave, hvor jeg følte mig blæst bagover af sanseindtryk som jeg bevægede mig gennem haven i sneglefart.