Præcis 2 timers motorvejskørsel op i Sverige – og en halv time til venstre ad motorvejsafkørsel 79, ligger vores Astrid Lindgreen-go home idylliske smålandske ødegård. På en ø i en sø (Bolmen), med rødmalede bygninger og ladugård (lade), raftehegn, kossor (køer!), udsigt til søen, hængekøje, bålplads, masser af bær og kanelbullar og alt hvad der hører til. Øen er bro-fast, men man kan også komme der til med en lille trækfærge, og der er snö om vinteren og rigtig grøn, varm, fastlandssommer om sommeren. Alt er godt!

AFslapning (!) med udsigt til søen

Eller, sådan vil jeg gerne huske det! Og kommer sikkert også til det, for sådan er vi mennesker jo smart nok indrettede, vi husker bedst det bedste! For nu sælger vi det nemlig, huset… eller husene, der er i alt 7 bygninger og en kæmpe grund svarende til knap 5 fodboldbaner.

Laden – uden skorsten!

Sandheden er nemlig, at det er svært at slappe af, når vi er der oppe. Der er altid et eller andet der skal fikses. Et eller andet stort: En væg der er væltet, pumpen i brønden der er gået kaput, skorstenen på laden der er faldet ned i taget (ja, der er af uvisse grunde en skorsten i den 200 år gamle to-længede lade), eller noget lidt mere simpelt som at græsslåmaskinen eller vaskemaskinen er i stykker eller at der er en mus der er kommet ind og har gnavet sig gennem alt hvad vi har i køkkenskabene. Anyway, så er der altid et eller andet der kræver vores – langvarige – attention når vi endelig er landet. Og som vi først er færdige med om søndagen et par timer inden vi skal hjem igen. Om sommeren er det bare arbejde, mens vi om vinteren også skal bruge et døgns tid på at få varmen, inden huset er varmet op præcis som vi skal hjem.

Udsigt til søen fra soveværelset

Der til kommer, at det ila. det sidste års tid er blevet sværere og sværere at hive teenageren med derop. ’Der er jo INGENTING man kan lave’ (på trods af nyt DYRT giga hurtigt fibernet) – og nej, ham sætter vi altså ikke til at reparere opvaskemaskinen. Så ryger chancerne for at han kan lokkes med næste gang jo fuldstændig…

Så nu har vi altså endelig besluttet at sælge. Salgsopslaget bliver sat på lige om lidt – og jeg deler gerne her, skulle nogen være interesserede i lidt ekstra weekendarbejde (og et top hyggeligt svensk landsted).

Sofabriksen i køkkenstuen

Men det er selvfølgelig ikke uden vemod at vi lader det gå videre. Vi købte det mens jeg havde min snart 11-årige Silje i maven (dengang var hun et foster), og min mand gik og renoverede på huset mens jeg var højgravid og alene i KBH med 4-årige Oskar. Vores første ferie deroppe var med en helt nyfødt Silje, så jeg husker mest at ligge på den store briks i stuen med hende på maven og sommeren ind ad vinduerne.

Træet med min elskede hængestol

Det har været genialt at have huset mens børnene var små, og vi havde alle de der børneudstyrs-ting deroppe, så det var nemt at smutte af sted på ferie der. Der skulle ikke så meget til at underholde, drengene kunne man feks. bare sætte ind i førerhuset på den gule rendegraver-traktor-type. Selv kunne jeg sidde i timevis (eller indtil et barn stak sig/slog sig/skar sig på et eller andet svensk) i min hængestol i det store bøgetræ udenfor huset, som i øvrigt er vokset sig kæmpe stort i de 11 år vi har haft gården. Og så har det været et hit at holde jul med sne-garanti, og bare være lukket inde med den familie der holdt julen med os.

Men nu er det tid til at sige Heja underbare Sverige og tack för allt!!!

PS. Nedenfor spammer jeg et par vackra bilder (klik på dem for større version)

PS2. Hvor skal jeg nu få mine input til sjove svenske ord fra? Som ’grovknalle’, ’nyckelpiga’, ’ögonfransar’ og ’mjukvara’ (hhv ’navnet på nogle grovboller’, ’mariehøne’, ’øjenvipper’ og ’software’ – som er direkte oversat fra engelsk til svensk hahahaha…)

Kossornas mark

Huset i efterår

Kossorna på marken

Ladugården set fra terassen

Sverige i snö (med snögaranti)