Hej fra IC-Lyntog 51047, vogn 82, plads 72 fra København H til Århus H. Eller kort sagt, fra H til H! Her har jeg langt, langt, laaangt om længe fået to elementer til at falde sammen og gå op i en højere enhed… eller i hvert fald i en enhed et eller andet sted. Det drejer sig om de to elementer ’skrivetid’ og ’skrivelyst’. Noget jeg længe har haft masser af – samtidig, men på det seneste kun har oplevet hver for sig. Det er der ikke kommet et eneste skriveri ud af, hverken her på bloggen eller helt for mig selv.

Proviantering før togtur i bageriet BRØD på Vesterbro. Og der var den! Færgekaffen! Helt uden færgetur…

Anyway, nu sidder jeg her på plads 72 ved vinduet og bliver noget så inspireret af at se Danmark ræse forbi mig under den konstante blå forårshimmel, af al den egentid jeg har foran mig med min MacBook, mit Eurowoman og mine lilla Läkeroler (skidt med de to babyer der skiftes til at græde meget vredt, kun et par pladser væk) – og helt sikkert også af at der henne ved ankomsten i Århus, venter en dejlig veninde som jeg har haft helt tilbage fra studietiden.

Hun og jeg mødtes som 19-årige børn på DTU, klogere og sjovere end nogensinde, og har sidenhen boet sammen, rejst sammen og har gennemlevet en hel del simultane hypokonderiske kriser når vi læste i vores fysiologi bøger på ingeniørstudiet. Og en hel masse andet selvfølgelig. For snart 20 år siden (TYVE!!) flyttede hun til Viborg med sin mand, men selvom hun taler mere jysk end de indfødte jyder jeg kender, forstår jeg hende stadig fuldstændig og det føles som om det kun er et par dage siden vi har set hinanden når vi mødes igen efter både halve eller hele år. Lige så dejligt det er at have veninderne tæt på, så man kan møde dem på gaden og en gang i mellem være spontane sammen – ligeså godt er det at have enkelte veninder længere væk, hvor det giver mest mening at blive og overnatte. Så ses man måske sjældnere, men mere intenst.

Nå, det var egentlig meningen at jeg ville skrive et blog-indlæg om den tur til Israel jeg var på med familien i påsken. Eller om turen til London med min teenagesøn i sidste weekend… men det er ikke der min skrivelyst tager mig hen. Den vil hellere freestyle lidt og fortælle om venskaber og danske storbyer, om noget af det der står inde i mit Eurowoman og specifikt om det som Renee Toft Simonsen siger om menopause inde i Ud & Se (hov… hvorfor hedder det egentlig Ud & Se? Min dansklærer OCD mener bestemt det hedder Ud AT se… Men det er skønt at hoppe ind og ud af parenteser på denne måde. Nu hopper jeg ud igen). Ej, jeg stopper mig nu så det ikke bliver for langt..

I aften skal jeg og min veninde freestyle videre – og helt sikkert høre Turboweekends afskedskoncert i Train sammen. I morgen kører jeg samme rute hjem igen (nu fra H til H), og måske, måske ikke, skriver jeg videre i en eller anden retning.

Æ hav! Set fra min plads 72 i toget på vej over Storebælt